LANDSDEL 6’s Fortræningsweekend på Vork 10.-12. april 2026
Kære leder!
Her er indbydelse og lederbrev til fortræningsweekend på Vork, som optakt og forberedelse til årets landslejr på Sletten til Sommer.
Download begge dokumenter og læs dem godt igennem.
Program
I programmet finder du det overordnet information for weekenden. Programmet byder på lejrliv, kreative aktiviteter som bautasten og fedtsten, fælleslege, lederskole-moduler samt andagt og gudstjeneste. Vi afprøver også en af Landslejr 2026’s opskrifter og arbejder med rammefortællingen frem mod lejren.
Lederbrev
Lederbrevet er til alle voksne på lejren. Her er alle informationer samlet og det er derfor vigtigt at ALLE ledere som deltager får lederbrevet læst og evt. har det med på lejren.
Husk det er dit ansvar som leder i kredsen at få jer tilmeldt rettidigt.
Deltager indbydelse
Du skal printe indbydelsen og huske at udfylde den med din kreds’ informationer inden du deler den ud. Der er tydelige felter til det, så det er lige til
Deltagerne udfylder nederst på indbydelsen og afleverer til jer.
Derefter skal I tilmelde kredsen med samlet antal deltagere (også inkl. ledere) ved at sende en mail til LDL@fdflandsdel6.dk
Kredsen har senest tilmelding den 2/4 kl. 20:00.
Lederuddannelse
Udbydes i forbindelse med lejren. Her kan nævnes moduler som 1.hjælp, lejrhygiejne, lejrmenuen, lejrpionering m.m.
KREDS INFO:
Kære deltagende kredse!
Ankomst og lederhjælp
Fra fredag middag begynder vi at gøre klar – og kunne du tænke dig at hjælp til er du MEGET velkommen. Der er ikke vildt mange opgaver, men som altid er det godt at være godt med, så det hele spiller når kredsene ankommer. Meld gerne dit ankomst-tidspunkt til LDL@fdflandsdel6.dk, så vi ved du kommer og hjælper.
RIGTIG kørsel
Vi er mange som skal til Vork og derfor mange biler. Derfor ensretter vi kørslen, så der er indkørsel fra Ravningvej og udkørsel af Vesterbyvej.
Fællestransport
Alle kredse har mulighed for at booke pladser på vores busser. De koster 50 kr. pr. person til og fra Vork, altså 100 kr t/r. Busserne kører fra Odense og Sydfyn – og stopper efter behov. Vil I booke plads, så book ved at sende en mail til LDL@fdfl andsdel6.dk Fællestransporten er KUN deltager-kørsel, og altså IKKE til telte, grej m.v. Der er begrænset antal pladser. Sidste frist for bookinger er 5/4.
Tjek ind ved ankomst
Når kredsen ankommer skal holdlederen tjekke kredsen ind, så I kan få at vide hvor I skal være på lejren.
Vi skal samtidig vide antallet på: Pilte, væbnere og seniorvæbnere + Seniorer + Ledere. Altså 3 tal.
Man tjekker ind i teltet midt på gårdspladsen.
Husk “Falck-kassen”
Alle kredse opfordres til at medbringe egen “Falck-kasse”, så alle kredse har plaster, saks, forbinding m.m. direkte ved hånden, hvis der skulle opstå noget.
Band og Presse
Landslejrbandet og Landslejr-Presse er også med på Vork denne weekend, hvor de afholder arbejdsweekend. Det er vi rigtig glade for!
Vi hjælper hinanden
Vi skal hjælpe hinanden med at gøre weekenden til en succes. Derfor forventer vi at alle hjælper til med et smil og aktivt gør sit for at bidrage til at alt bare fungerer. Lederkaffe findes i teltet i gården, som også er ledersamlingstelt. Her er der ”lederkaffe” med informationer, koordinering m.v.
Spørgsmål
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til LDL@fdflandsdel6.dk
Vi ses på Vork om
Dag(e)
:
Time(r)
:
Minut(ter)
:
Sekund(er)