DATOER:
– ONLINE VALG: 10. og 11. november 2017.
– Stil op senest 7. november

OM UNG-REP VALGET:

Den 10. & 11. november afholder vi online VALG af 2 nye ung.repræsentanter i Landsdel 6. Begge får en fast plads i landsdelsledelsen og vil derfor være med til at bestemme på Landsdels-regi. 

Hvem kan stille op?

Alle unge som er mellem 15-18 år og medlem af en FDF-kreds i FDF Landsdel 6, kan stille op til valget.

Hvordan stiller jeg op?

Du melder dit kandidatur ved at sende en mail med dine oplysninger og gerne en lille tekst om dig selv. Du kan også med stor fordel vælge at sende en lille video med dig selv.
Send det hele til simon@FDF.dk SENEST den 7. november kl. 12.00.

Og selve valget?

Valget foregår over to dage. Den 10.-11. november kan alle unge i FDF stemme på den de ønsker skal vælges ind.
Vinderne får direkte besked af landsdelsledelsen og resultatet bliver offentliggjort her og på facebook.

Hvad laver en Ungdomsrepræsentant?

Som ungdomsrepræsentant i Landsdel 6 repræsenterer du ALLE unge i Landsdelen. Du har en fast plads i landsdelsledelsen og skal deltage på alle landsdelsledelsesmøderne (ca 6 om året). Du har taleret og stemmeret i landsdelsledelsen og kan derfor være med til at bestemme i Landsdelsregi.

Derudover får du mulighed for at repræsentere Landsdel 6 når der afholdes:
– Ungdomsrepræsentantmøder
– Landsmøde
– Kurser
– Midtvejsdebat
– Andre arrangementer

Du binder dig ikke…

Som ungdomsrepræsentant binder du dig ikke til andet end at deltage aktivt til Landsdelsledelsesmøderne. Derudover bestemmer du selv hvad du vil lave og deltage i.

Mere information

Ønsker du mere information om valget eller om arbejdet, så kontakt Helmuth Jensen (Landsdelsleder) eller Simon Fauerskov (Forbundssekretær)